Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2002
Der spinkes og spares
Søndag Aften gennemgår de kommende nedskæringer for Kulturministeriets råd og nævn
CulturConsekvenser:
Teatre lukker, spillesteder lukker, tilskudsordninger forsvinder, og der bliver mindre til alle. Det er det umiddelbare indtryk man får ved pressebehandlingen af nedskæringerne på godt 15% på kulturministeriets råd og nævn. Og ja, der bliver sparet og lukket. Men der bliver også omprioriteret og vurderet selektivt og efter kvalitet. Fuldstændig som man plejer.
Billedkunstråd udenfor stormen
Det nyetablerede Billedkunstråd kommer slet ikke ind i nedskæringernes stormvejr. Rådet er nedsat umiddelbart før årsskiftet, har holdt enkelte møder, men har slet ikke brugt penge endnu. Rådet har haft de første annoncer i dagspressen for at få ansøgere frem. Rådets tilskudsbudget vil komme fra to kilder: I regeringens finanslovsforslag er afsat 22 mio. Desuden forventes en pulje på op mod 10 mio fra tipspengene. Tipspengene besluttes først i løbet af april af finansudvalget.
Billedkunstrådet har overtaget udsmykningsopgaven fra Statens Kunstfond, til dette formål var tidligere afsat 10 mio.
Reelt har Billedkunstrådet derfor et sted mellem 12 og 22 mio at gøre godt med. Det er små penge i forhold til de
ønsker og forventninger, der var ved udvalgsbetænkningen om billedkunst. Men i den konkrete kulturpolitiske
virkelighed vil Billedkunstrådet ikke stå med modtagere, som plejer at få penge og som må skuffes.
Minus 20% til litteratur
SR-regeringens forslag til Finanslov havde en besparelse på 0,9 mio til Litteraturrådet. VK-regeringens
grønthøster virker ud fra dette lavere beløb. I aktiviteter vil det sige, at Litteraturrådet har 20%
mindre at gøre godt med i 2002, end man havde i 2001. I 2001 var budgettet 14,3 mio, i 2002 11,4 mio.
Litteraturrådet har kun ganske få økonomiske bindinger. Litteraturrådet har dog valgt at prioritere de
genrebestemte puljer, som bruges til stipendier til forfattere, oversættere m.fl. Ud fra denne primære prioritering har
rådet kun 5 mio til øvrige aktiviteter, først og fremmest rådets generelle midler, men også kurser
og klassikertilskud. De felter, som skal dækkes af disse 5 mio, havde 8 mio til rådighed i 2001 - altså en besparelse på næsten 40 procent.
Musikkens organisationer mister penge
Statens Musikråd skal gennemføre nedskæringer på 15,3% på de generelle midler. Musikrådet har
valgt at fastholde de aftaler, man har indgået med kommuner, amter og Danmarks Radio. Derudover har rådet tilkendegivet,
at man vil prioritere den direkte støtte til levende musik. Denne prioritering kan umiddelbart virke forståelig, men
giver alligevel vanskelige afgrænsningsdiskussioner. For den levende musik er jo også afhængig af uddannelse, af
noder, af pladeindspilninger for at nå nye lyttere eller af støtte til transport for at kunne optræde.
Besparelserne vil først og fremmest gå ud over musiklivets mange organisationer.
Hvis Statens Musikråd fastholder den foreløbige melding, vil musikkens organisationer, efteruddannelse og udgivelser skulle stå for hele besparelsen. Disse områder fik samlet et tilskud på godt 40 mio i 2001. De skal sandsynligvis spare 25-30% i 2002.
Musikrådet har bedt organisationerne om nye budgetter: de fleste med besparelser på 20-30%, enkelte friholdt og enkelte med forslag til videre drift uden statsstøtte. Det gælder blandt andet DIEM (Dansk Institut for Elektroakustisk Musik) og Transportstøtten. Der er talrige protester mod begge forslag til nedskæringer.
Regeringens forslag til Finanslov lægger også op til en besparelse på 5 mio til Rytmiske Spillesteder. Her var i
forvejen kalkuleret med en stigning fra 2001 til 2002 på knapt 5 mio kr. De nuværende regionale spillesteder vil opleve
en beskeden økonomisk stramning. Og så aflyses den planlagte udvidelse med yderligere to regionale spillesteder - noget man ellers havde
håb om i Elværket i Holbæk, Paletten i Viborg, Månen i Haderslev, Toldkammeret i Helsingør, Rampelys i Silkeborg, Kanten i København (Huset i Magstræde) og "Husets drift" i København (også Huset i Magstræde).
Teatre lukkes
Teaterrådet skæres med 11,5 mio ud af sidste års 74 mio, de samme 15,3% som andre nævn og råd. Dertil
kommer en væsentlig usikkerhed om, hvor meget Teaterrådet får fra tipspengene. Sidste år modtog man 16,3 mio.
Teatrene har længere planlægningshorisont end de fleste andre kulturområder. Derfor har Teaterrådet ment, at
man allerede inden tipsbevillingen er afklaret, er nødt til at melde ud. Teaterrådet går ud fra, at
tipsbevillingen skæres med de samme 15,3% som den øvrige drift. Kulturministeriet har ikke givet signaler eller
retningslinjer, som giver grundlag for Teaterrådets gæt om tipspenge.
Teaterrådets forventning til samlet nedskæring er derfor ialt 14 mio kr.
Pinen udskydes
Teaterrådets budgetprincip blev ændret fra 2001, hvorefter flerårig teaterstøtte budgetteknisk bruges i
bevillingsåret. Derfor havde Teaterrådet ekstraordinært mulighed for i 2001 at give 34 mio til aktiviteter, som
foregår 2002 og senere. De fleste af disse bevillinger er tre-årige, hvorfor der venter rådet en særdeles
vanskelig prioritering i 2004/2005. Hvis man ønsker at videreføre de nuværende tre-årige aftaler til
nye tre-årige aftaler, skal man bruge 48 mio til dette formål i finansår 2004. Ud af et samlet budget på
73 mio. i 2004 vil der således være 25 mio til rådighed for de dele af teaterlivet, som i 2002 modtager 73 mio.
Med den ekstra-ordinære bevilling i 2001 har den daværende regering sikret, at teatrene og publikum i realiteten først for alvor vil mærke VK-nedskæringerne i 2004. Teaterrådets vanskelige opgave bliver at fordele denne forventede smerte over flere år. I 2002-udmeldingen har Teaterrådet afsat 15 mio til efterfølgende år. Hvis de mange reelt faste støttemodtagere skal kunne videreføres i 2004, skal Teaterrådet udvide antallet 2-3 årige tilsagn betydeligt i 2003.
I støttetildelingen for 2002 har Teaterrådet valgt at ophøre med fast støtte til Bådteatret. Overslagene i regringens finanslov viser, at der skal fjernes støtte til langt flere teatre i de kommende år.
Teaterrådet har valgt at skære 4 mio i konkret projektstøtte og helt fjernet puljen på 3,6 mio til anskaffelse af teknisk udstyr. Det er selvsagt ikke nogen fremtidssikret løsning at skære i muligheden for teknisk udstyr.
Teaterrådets udmelding om 2002 viser dog også, at der ikke kun er tale om nedskæringer. Danseområdet
beskæres med 12 mio. Ansøgerne kan mærke dette ved at der er færre, som får ja til ansøgninger, og puljerne er mindre end i 2001. Dansepublikum vil dog ikke kunne mærke denne besparelse, idet Teaterrådet i 2001 bevilligede flerårig støtte på ialt 12 mio til blandt andre Nyt Dansk Danseteater.
Teaterrådet bruger 2,5 mio mindre til turneteatre i 2002 - igen vil det ikke opleves af publikum, idet Svalegangen har en to-årig støtte.
Børne- og opsøgende teatre skæres med 3 mio - som heller ikke vil kunne mærkes, da besparelsen opvejes
af flerårige bevillinger. Til gengæld har Teaterrådet valgt at omprioritere kraftigt på børneteatrene.
7 teatre får ialt 5 mio mindre end i 2001, hvorimod 12 teatre ialt får 5,5 mio mere. I offentligheden hævdes, at det er regeringens sparepolitik som er skyld i nedlæggelsen af Comedievognen. Men Teaterrådet har blot prioriteret andre teatre højere, heriblandt enkelte nye med samme støtte som Comedievognen fik i 2001.
Bevillingssystemet for teatrene gør, at regeringens nedskæring vil opleves gennem en årrække. De, som
håber at stormen er forbi allerede nu med lukning af kun et teater, vil blive skuffede. Stormen bliver til orkan med tiltagende vindstyrke. I 2004 gælder det om at holde på hat og briller. Et nyt Teaterråd vil få den vanskelige opgave.
